+45 25 78 01 96 alita@alita.dk
Vælg en side

Selvom sommeren er ved at være slut for i år, og efteråret har meldt sin ankomst, har jeg alligevel lyst til at dele denne lille historie med jer. Den fandt sted en regnfuld sommerdag for ca 8 uger siden. Oplevelsen ramte mig i mit formidlerhjerte med stor kraft, og understreger essensen af hvorfor det er så vigtigt for børn at møde kunst på deres egen præmis, og hvordan kunst bidrager til barnets forståelse af sig selv i verden.

“Hvad har du lavet i sommerferien ?” “Jeg har mødt en kæmpestor halv mand og en 5 meter lang og slimet baby, men til gengæld smagte jeg æblekage for første gang. Det er en kage som mange gamle mennesker spiser i Danmark når de drikker kaffe.” Præcis gengivelse af 10 årig piges svar til sin skolelærer første dag efter sommerferien. Hendes Første møde med Arken – museum for moderne kunst i Ishøj, havde gjort stort indtryk. Det var en af de allersidste dage med udstillingen GYS – er den levende, hvor forskellige kunstnere udstillede menneskeskulpturer så livagtige at det var umuligt for hjernen at forstå at skulpturerne ikke var levende, men blot virkelig gode efterligninger af mennesker. Altså hvis ikke lige det var på grund af størrelsen. Nogle af skulpturerne var bitte små, nærmest som små fe-mennesker. Andre var kæmpestore som giganter fra et andet univers, og alligevel så genkendelige. Her stod vi så. En 10 årig pige fra Iran der var på kunstmuseum for første gang, hendes mor og jeg. Hun sugede det hele til sig alt imens hun holdt godt fast i sin mor. Den dag så hun nøgenhed i det offentlige rum for første gang. Noget der ville havde været fuldstændigt utænkeligt i Iran. Hun så alderdommen, ungdommen, og det menneskelige forfald. Hun levede sig ind i hver enkelt skulptur med en empati og nysgerrighed på deres historie som for mig var meget rørende. Hun dvælede længe ved skulpturen af en 5 meter lang nyfødt pige med navlesnor, blod og fostervand. Den nyfødte gav anledning til mange spørgsmål omkring hendes egen fødsel som hun fik talt med sin mor om. Hun var også længe i tvivl om babyen var sød eller ulækker, og hun havde overvejelser omkring størrelsen på babyens mor. “For hvis man kan føde en baby der er 5 meter stor, må man jo selv være uendelig”, som hun sagde. Hun målte sine hænder op imod en kæmpestor halv mand, og fik sat sin egen størrelse i perspektiv.

Vi sluttede dagen med at spise æblekage i cafeen, imens vi sammen fordøjede oplevelserne og snakkede om æblekage. “ Det har været den bedste dag i hele sommeren, skal vi ikke snart herind igen “, sagde hun da vi skulle hjem. Jeg svarende “ selvfølgelig skal vi det min bedste nye mindste kunstven”, og kom i tanke om en klog dame jeg kender, der engang sagde at det er meget vigtigt at have venner i alle aldre og i alle størrelser.