+45 25 78 01 96 alita@alita.dk
Vælg en side

“Jeg har ikke forstand på alt det kunsthalløj.”

Den påstand hører jeg rigtig tit når jeg taler med lærere og pædagoger om at lave kunst og kulturforløb for børn. Overraskelsen er ofte stor når jeg svarer. “ Bare rolig ,- det har jeg heller ikke “.

Men hvem har egentlig det? Hvornår er man kunstekspert?

Er man kunstekspert fordi man har besøgt mange kunstmuseer?

Er man kunstekspert fordi man selv er kunstner?

Er man kunstekspert fordi man har læst mange bøger om kunst? ….og hvordan kan jeg i grunden være kunst og kulturformidler og ikke have forstand på kunsthalløj ?

Tjaaaa…det handler dette lille indlæg om.

Jeg har forstand på at formidle kunsten til børnene. Lære dem at iagttage, sanse, og mærke kunsten, eksperimentere med – og gå på opdagelse i kunsten. Min påstand er, at kunst ikke er lavet fordi vi skal stå og gøre os kloge på hvad kunstneren mon mente med dit og dat, eller hvilken symbolik den røde farve har, eller om Ulven i Rødhætte i virkeligheden er et symbol på noget helt andet osv. Det kan vi ikke vide med mindre vi har haft mulighed for at spørge kunstneren selv, og det kan jo blive lidt svært, hvis man nu har besluttet at arbejde med guldaldermalerier, da kunstneren jo formentlig så er død.

Ofte har vi ikke mulighed for at spørge kunstneren og vi kommer derfor aldrig til at vide hvilke tanker der er blevet gjort forud for et kunstværks tilbliven, og hvilke tanker kunstneren har haft i processen med værket. Er det egentlig ikke også ret ligegyldigt?

Min påstand er at kunsten skal sanses og opleves, og at det altid må være op til det enkelte menneske at finde ud af om et værk giver mening for vedkommende eller ej.

De sande kunsteksperter i min optik er børnene. De indlever sig i, forholder sig til, mærker og sanser. Helt uden forbehold for om deres opfattelse nu er rigtig eller forkert.

Det er for mig definitionen på en vaskeægte kunstekspert.